Historie
DSE's historie går helt tilbage til ungdomsoprøret i 1960'erne. Dengang begyndte langt flere elever at gå længere tid i skole og tidens ånd var demokrati og samtale. Elevrådene udsprang af denne ånd og i 1969 betød det oprettelsen af den første organisation på landsplan - Landsorganisationen af Elever (LOE). Organisationens storhedstid var 1970'erne, hvor der blev samlet titusindvis af elever til demonstrationer for bedre skoler.
I 1985 blev organisationen splittet i to på grund af politiske uenigheder. Splittelsen varede ved op gennem 1990'erne, hvor Danmarks Elev-Organisation (DEO) og Folkeskoleelevernes Landsorganisation (FLO) kæmpede om at blive elevernes repræsentant. Uenighederne og splittelsen varede ved indtil 2004 hvor DEO og FLO fusionerede og dannede DSE.
Siden 2004 har DSE udviklet sig markant - både organisatorisk og politisk. Antallet af medlemmer, deltagere på arrangementer, aktiviteter og aktive er mangedoblet og der har været afholdt flere store kampagner. Af vigtige politiske begivenheder kan nævnes følgende:
2006: demonstrationer mod regeringens afskaffelse af gruppeeksamen
2007: kampagne for ny undervisningsmijølov, bl.a. med demonstrationer under folketingsvalgkampen
2009: deltagelse i kampagnen Ungvalg '09, engagerede 16-17-årige i de kommunale ungevalg
2010: Lavede topmødet med tidl. undervisningsminister Tina Nedergaard, og andre interresenter på folkeskoleområdet. Aktiv samarbejdspartner omkring regeringens 360 graders revision af folkeskolen. Lavede i december kampagnen "Drop megaklasserne" på baggrund af at regeringen ville åbne for megaklasser i folkeskolen. Efter 14 dage droppede regeringen forslaget, grundet den stor modstand fra bl. a. Danske Skoleelever.
2011: DSE afholder sit første Weekendkursus i Vejle - stor succes! Generalforsamlingen bliver afholdt og Danske Skoleelever får ny formand, nemlig Vera Rosenbeck. Efter tre år med Troels Boldt Rømer ved roret, blev det tid til et generationsskifte. Næstformanden blev den 15-årige Trisse Dyrløv Høegh. DSE afholder igen i maj et Weekendkursus på en skole i Aarhus.



