Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning)

Danske Skoleelever vil gerne kvittere for det initiativ der er blevet taget for at sikre at elever med særlige behov bliver inkluderet i folkeskolen.  Vi synes det er et stort skridt i den rigtige retning at gøre specialundervisningen mere inkluderende, og sørge for at alle elever får den bedst mulige undervisning ligegyldigt hvilke forudsætninger de har. Det er et stort emne der for længe har ligget stille på trods af tallene, og resultaterne af den eksisterende specialundervisning. Derfor vil vi gerne starte med at rose initiativet.

Vi har dog en bekymring i forhold til dette lovændringsforslag. Vi er bekymrede for at man med denne ændring vil parkere inklusionsdebatten, uden at have fremlagt konkrete forslag til at sørge for at inklusion af elever med særlige behov i normalundervisningen ikke kommer til at gå ud over hverken de elever der bliver flyttet til normalundervinsingen, eller de elever der allerede er der, og vi har svært ved at se hvor de konkrete ideer er blevet af i dette forslag. Hvis ikke der følger investeringer og forandringer i selve undervinsingen, i kølvandet på dette forslag, er der ikke tale om inklusion, men simple besparelser.
Fra Danske Skoleelevers side har vi to forslag til hvordan man kan komme denne problemstilling i møde, og sørge for at inklusionsprocessen bliver en god oplevelse for både elever med særlige behov og alle elever, og ikke går ud over fagligheden i skolen.

1.    Niveaudeling
Danske Skoleelever mener at man ved at opdele eleverne efter niveau i en række timer, vil kunne sørge for at alle elever, på alle niveauer, kan få undervisning der stimulerer dem fagligt. På den måde sørger man for at kunne opdele de fagligt svagere i elever i mindre grupper i et afgrænset tidsrum, og på den måde give dem noget af den faglige opmærksomhed de kan have brug for, for at komme videre og blive bedre (se vedlagte for yderligere information).

2.    Lånepulje
For at sørge for at ingen skoler flytter elever med specielle behov til normalundervisningen, uden derefter at komme disse behov i møde, forslår Danske Skoleelever at man fra statens side laver en lånepulje, der gør det muligt for kommunerne at låne de summer det kræver at uddanne personale i specialpædagogik, øget holddeling, og tage andre tiltag man finder nødvendige for at sørge for at alle elevers behov bliver taget hånd om. Efter en årrække kan kommuner med de besparelser de har haft fra deres reducerede specialundervisning, betale staten tilbage. Efter udregning kan dette faktisk resultere i et overskud for staten, og en generel besparelse (se vedlagte for yderligere information).

Som en sidste ting vil vi nævne at vi finder det problematisk at ved at slette nedenstående paragraf, fuldstændig udskriver elevernes egen ret til indflydelse på beslutningen om hvorvidt de skal visiteres til specialundervisning eller ej.

Stk. 2. Henvisning til specialundervisning, som ikke er af foreløbig karakter, sker efter pædagogisk-psykologisk rådgivning og efter samråd med eleven og forældrene. Ved henvisning til specialundervisning i enkelte fag kan inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning dog undlades, hvis skolens leder vurderer, at det ikke er nødvendigt, og hvis forældrene er enige heri.

Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.

Stk. 3. Afgørelse om valg af fag, jf. § 5, stk. 3 og 4, og § 9, og om fortsat skolegang i 10. klasse træffes af eleverne efter samråd med forældrene, jf. § 54, og elevens lærere, eventuelt med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Vi synes det e ren væsentlig pointe at tænke over at elevernes stadig skal have en frad af indflydelse på beslutningen, da deres motivation er forudsætningen for en stor del af deres fremtidige faglighed.

Danske Skoleelever vil gerne kvittere for det initiativ der er blevet taget for at sikre at elever med særlige behov bliver inkluderet i folkeskolen.  Vi synes det er et stort skridt i den rigtige retning at gøre specialundervisningen mere inkluderende, og sørge for at alle elever får den bedst mulige undervisning ligegyldigt hvilke forudsætninger de har. Det er et stort emne der for længe har ligget stille på trods af tallene, og resultaterne af den eksisterende specialundervisning. Derfor vil vi gerne starte med at rose initiativet.

Vi har dog en bekymring i forhold til dette lovændringsforslag. Vi er bekymrede for at man med denne ændring vil parkere inklusionsdebatten, uden at have fremlagt konkrete forslag til at sørge for at inklusion af elever med særlige behov i normalundervisningen ikke kommer til at gå ud over hverken de elever der bliver flyttet til normalundervinsingen, eller de elever der allerede er der, og vi har svært ved at se hvor de konkrete ideer er blevet af i dette forslag. Hvis ikke der følger investeringer og forandringer i selve undervinsingen, i kølvandet på dette forslag, er der ikke tale om inklusion, men simple besparelser.

Fra Danske Skoleelevers side har vi to forslag til hvordan man kan komme denne problemstilling i møde, og sørge for at inklusionsprocessen bliver en god oplevelse for både elever med særlige behov og alle elever, og ikke går ud over fagligheden i skolen.

1.    Niveaudeling
Danske Skoleelever mener at man ved at opdele eleverne efter niveau i en række timer, vil kunne sørge for at alle elever, på alle niveauer, kan få undervisning der stimulerer dem fagligt. På den måde sørger man for at kunne opdele de fagligt svagere i elever i mindre grupper i et afgrænset tidsrum, og på den måde give dem noget af den faglige opmærksomhed de kan have brug for, for at komme videre og blive bedre (se vedlagte for yderligere information).

2.    Lånepulje
For at sørge for at ingen skoler flytter elever med specielle behov til normalundervisningen, uden derefter at komme disse behov i møde, forslår Danske Skoleelever at man fra statens side laver en lånepulje, der gør det muligt for kommunerne at låne de summer det kræver at uddanne personale i specialpædagogik, øget holddeling, og tage andre tiltag man finder nødvendige for at sørge for at alle elevers behov bliver taget hånd om. Efter en årrække kan kommuner med de besparelser de har haft fra deres reducerede specialundervisning, betale staten tilbage. Efter udregning kan dette faktisk resultere i et overskud for staten, og en generel besparelse (se vedlagte for yderligere information).

Som en sidste ting vil vi nævne at vi finder det problematisk at ved at slette nedenstående paragraf, fuldstændig udskriver elevernes egen ret til indflydelse på beslutningen om hvorvidt de skal visiteres til specialundervisning eller ej.

Stk. 2. Henvisning til specialundervisning, som ikke er af foreløbig karakter, sker efter pædagogisk-psykologisk rådgivning og efter samråd med eleven og forældrene. Ved henvisning til specialundervisning i enkelte fag kan inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning dog undlades, hvis skolens leder vurderer, at det ikke er nødvendigt, og hvis forældrene er enige heri. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.

Stk. 3. Afgørelse om valg af fag, jf. § 5, stk. 3 og 4, og § 9, og om fortsat skolegang i 10. klasse træffes af eleverne efter samråd med forældrene, jf. § 54, og elevens lærere, eventuelt med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Vi synes det e ren væsentlig pointe at tænke over at elevernes stadig skal have en frad af indflydelse på beslutningen, da deres motivation er forudsætningen for en stor del af deres fremtidige faglighed.