Udskriv

Elevinddragelse

Diskussionen om elevinddragelsens betydning for undervisningen har stået på i mange år. Både elever, lærere, forældre og politikkere har lystigt debatteret derudaf, argumenteret for og imod og med forskellige forslag til, hvordan elevdemokratiet får plads i skolen.

Selvom debatten har været lang, er vores viden kort, og fakta har, for elever såvel som for politikkere, været en mangelvare. Indtil nu.

Den rapport du skal til at læse, påviser kvantitativt at jo mere du inddrager eleverne, jo mere vil de få ud af undervisningen. Jo mere du inddrager eleverne, jo mere motiverede vil de blive for at lære noget. Jo mere du inddrager eleverne, jo mere klæder du dem på til at være en del af vores velfærdssamfund – og vigtigst af alt; det behøver ikke kræve væsentlige omkostninger. Det kræver et paradigmeskift i skolen og en omvæltning fra mange lange traditioner, som ikke alle er lige nemme at forandre. Rapporten her er kun første skridt på vejen, og resten kommer ikke af sig selv – det lange seje træk ligger stadig forude.

Derfor håber vi, at du, om du er lærer, elev, leder, kommunalt ansat eller noget helt femte, vil tage resultaterne med dig, og gøre en indsats i din stilling, der hvor du er i din hverdag, for at optimere elevinddragelsen, og derved elevernes præstationer og vores velfærdssamfund.

Held og lykke,

Agnete Vienberg Hansen,
Formand for Danske Skoleelever.

 



Elevinddragelse. Velfærdspotentiale ved øget samproduktion i folkeskolen

Jo mere lærerne inddrager deres elever i beslutninger om undervisningen, des bedre karakterer får de, des bedre trives de, og des højere er deres samfundsengagement.

Den danske tradition for demokratisk dannelse og inddragelse af elever i folkeskolen er lang. Demokratisk dannelse har i mange år været en central del af Folkeskolens formålsparagraf, loven giver eleverne ret til at danne elevråd og kræver samtidig, at lærerne inddrager eleverne i de daglige praktiske og pædagogiske beslutninger i klasselokalet.

Alligevel er Danske Skoleelevers rapport om elevinddragelse, den første store, systematiske analyse af elevinddragelses effekter. På baggrund af data fra 3.475 elever fra 45 skoler i 13 kommuner konkluderer Danske Skoleelever, at inddragelse af elever i de daglige beslutninger om, hvordan undervisningen skal gennemføres, ikke alene styrker elevernes trivsel, men også har stærke effekter på elevernes faglighed og deres samfundsengagement.

Analysens resultater
Vi har målt elevinddragelsen på en skala fra 0 til 100. De statistiske analyser viser, at sammenhængen mellem elevinddragelse og elevernes karaktergennemsnit har en regressionskoefficient på 0,009, kontrolleret for elevernes baggrund. På almindeligt dansk betyder det, at hvis en lærer går fra ingen elevinddragelse til fuld elevinddragelse, stiger elevernes karakterer gennemsnitligt med 0,9 karakterpoint, også når vi tager højde for elevernes familiære baggrund. Det er en meget stærk sammenhæng, hvilket vi også finder mellem elevinddragelse og elevernes samfundsengagement samt mellem elevinddragelse og elevernes trivsel. Alle de statistiske resultater er robuste og stærkt signifikante. De er med andre ord statistisk sikre.

Hvorfor virker elevinddragelse?
Det er især teorien om samproduktion i den offentlige sektor, der kan forklare, hvorfor elevinddragelse har positive effekter på en lang række områder. Empiriske studier af samproduktion har i mange år konkluderet, at når borgere aktivt deltager i produktionen af den offentlige service øges kvaliteten af denne service. Elevinddragelse er netop et eksempel på en form for samproduktion – at eleverne deltager aktivt i beslutningen om, undervisningens planlægning, udførelse og evaluering.

Litteraturen om samproduktion giver os fire forklaringer på, hvorfor elevinddragelse har positive effekter på elevernes faglighed, trivsel og samfundsengagement.
For det første medfører elevinddragelse i sig selv læring for eleverne, da det træner elevernes evner til refleksion og til at formulere sig, hvilket styrker fagligheden.
For det andet medfører det en tilpasning af undervisningen, så eleverne får mere ud af timerne.
For det tredje styrker elevinddragelse elevernes lyst til at deltage, hvilket har en positiv effekt på elevernes samfundsengagement.
Og for det fjerde øges elevernes oplevelse af at blive anerkendt, hvilket styrker trivslen.

Elevinddragelse fremadrettet
Selvom niveauet af elevinddragelse på de danske skoler generelt er højt, eksisterer der stadig et uudnyttet potentiale. Elevinddragelse er et pædagogisk værktøj, som lærerne kan vælge at bruge. Det kræver imidlertid, at de har de rette kompetencer. Med de positive effekter af elevinddragelse i mente, bør politikerne fremadrettet prioritere en stærk efteruddannelsesindsats i kompetencer i elevinddragelse. På den måde vil man både kunne styrke elevernes faglighed, trivsel og samfundsengagement.