Udskriv

GF' 13

GENERALFORSAMLING

Visionernes skole

Så er det nu du skal sætte kryds i din kalender, for Danske Skoleelever holder endnu engang stormøde. Denne gang er det Generalforsamlingen. Det er her DU kan være med til at sætte dagsordenen. Det er her, du får indflydelse i Danske Skoleelevers politik. Det bliver en weekend fyldt med fede oplevelser, nye venner og et kæmpe fællesskab - så kom og vær med, når masser af elever mødes på Horsens Byskole. Året 2013 er året for forandring i den danske grundskole, og derfor sætter Danske Skoleelever fokus på vores visioner om det gode skoleliv.

Er du ny i DSE?

Eller skal du lige have en opfrisker?

Danske Skoleelever (DSE), er en organisation for alle Danmarks grundskoleelever. DSE er ikke styret af nogle gamle støvede professorer eller politikere, der ikke ved noget om, hvordan det er at gå i skole, og tror de ved bedre. Derimod er vi styret af elever, der ikke nødvendigvis har læst tykke bøger om elevrådsarbejde eller politik, men ved hvordan det er at gå i skole. Mere konkret, er DSE mellem stormøderne, styret af en bestyrelse bestående af 20 grundskoleelever, der fungerer som elevernes talerør til omverden. DSE er en tværpolitisk organisation og uafhængig af partier og deres holdninger til politiske emner. Vi har vores egen holdning, som er besluttet af eleverne. Ud over vores stormøder, holder DSE også kurser for elevrådene, administrerer deres hjemmesider og giver dem rådgivning. Elevrådene er DSE’s bagland, og ligesom DSE repræsenterer elevrådene på landsplan, repræsenterer elevrådene også DSE i det lokale.

PRAKTISKE OPLYSNINGER

HVAD

DSE’s generalforsamling, også kaldet GF, er for alle elevråd i den danske grundskole. Det vil sige elevråd på både folke-, privat-, efter-, fri-, og ungdomsskoler. Alle skoler med medlemskab i DSE har mulighed for at deltage med et antal elever med stemmeret baseret på skolens størrelse. Resten af deltagerene fra en skole er observatører, og vil ikke kunne stemme til afstemninger, men vil have lov til at deltage på samme præmisser som alle de andre deltagere. Hvis skolen endnu ikke er medlem, kan man godt sende elever alligevel, de vil bare ikke have stemmeret. Hvis skolen ønsker medlemskab i DSE, kan den oprette skolen på skoleelever.dk eller ringe til os på 70 22 00 33.

HVORNÅR

GF 2013 bliver afholdt i weekenden fra fredag den 19. april klokken 16.00 til søndag den 21. april klokken 15.00.

HVOR

Generalforsamlingen 2013 bliver afholdt på Horsens Byskole afd. Lindvigsvej (tidl. Søndermarkskolen), hvor deltagerne vil blive indkvarteret i klasselokaler sammen med andre deltagere fra hele landet. Derfor skal man huske sovepose, liggeunderlag osv.

PRIS

Hvis jeres skole er medlem af DSE koster det 400,- per deltager. Er skolen ikke medlem, koster det 750,- per deltager. Er skolen endnu ikke medlem, men ønsker at blive det, kan man tilmelde skolen i samme forbindelse med tilmeldingen af deltagere til GF ’13 og kun betale 400,- per deltager. Ud over rabatten på vores stormøder, er der masser af andre fordele ved et medlemskab i Danske Skoleelever. Som medlemsskole får man en gratis hjemmeside til elevrådet, rabat på trøjer mv. til klasserne samt adgang til en masse fede events! Deltagergebyret til generalforsamlingen dækker over overnatning, kost og logi samt materialer. Skolen skal selv betale for rejsen til og fra Horsens Byskole. På togstationen i Horsens, vil Danske Skoleelevers bestyrelse og sekretariat selvfølgelig stå klar til afhentning af deltagerne i løbet af fredag eftermiddag. Efter tilmelding, er sidste rettidige afmelding fredag d. 12. april, afmelding herefter koster kr. 350,-.

Ved tilmelding efter fredag d. 12 april, skal der betales kontant ved ankomst til GF13.

TILMELDING

For at tilmelde dig, skal I gå ind på www.skoleelever.dk/gf13. Det eneste du skal have klar er personlige oplysninger på deltagerne (navn, alder, klasse, adresse samt mail og telefonnummer) og EAN-nummeret på skolen. Det kan du få af kontoret på skolen. Hvis skolen nu ikke har et EAN-nummer kan vi sende skolen et girokort. Det er vigtigt at få tilmeldt alle elever, som skal deltage på mødet. Alle deltagerne modtager nemlig en personlig bekræftelse på tilmeldingen i en sms på mobilen og pr. mail. Når eleverne er tilmeldte, vil de også modtage deltagermateriale pr. mail. Heri står alt, hvad man skal vide om rejseplan, huskeliste, dagsorden og så videre. Hvis der går lang tid inden eleverne modtager materialet, skal du ikke være bekymrede, men ellers kan I bare hente materialet på www.skoleelever.dk/gf13. Vi tillader os at kontakte jer løbende op til arrangementet, for at høre om I har modtaget invitationen og ønsker at deltage.

ØVRIGE OPLYSNINGER

Horsens brandvæsen ved vi er på skole i weekenden. Alle elever får ved ankomst udleveret et armbånd (minder om et typisk festivalarmbånd), så vi hurtigt kan identificerer elever, der ikke høre til på mødet. Ikke-deltagende elever har selvfølgelig ikke ret til at være på skolen under weekenden. Ingen elever forlader skolens område under mødet, med mindre de skal tidligere hjem. I dette tilfælde, vil de også blive fulgt til stationen af en repræsentant fra Danske Skoleelever. Det er et alkoholfrit-møde, og findes der alkohol hos en elev, bliver vedkomne hjemsendt for egen regning. Der er voksne med kendskab til førstehjælp tilstede under hele weekenden.

SPØRGSMÅL

Hvis du har spørgsmål til stormødet eller DSE, kan du altid ringe til os på sekretariatet eller sende en mail. Sekretariatet er åbent i hverdage fra 09.00 til 16.00. Telefonnummeret er: 7022 0033. Vores mail bliver også besvaret dagligt. Mailadressen er: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Vel mødt!