Udskriv

Hvad mener vi?

DSE er en organisation der kæmper skoleelevernes sag. Din sag!
Vi kæmper for, at du får et godt skoleliv, med indlæringsmetoder der passer på alle, med klasser der ikke er overfyldte og med lærere der ved, hvad det er de står og underviser i.
Vi kæmper imod klasser med for mange elever, imod vikarer uden uddannelse, og imod forældede indlæringsmetoder, der ikke virker. 
Vi kæmper for at jeres elevråd bliver uddannet til at tale jeres sag, og eleverne får indflydelse på deres egen hverdag. 

Så kender du følelsen af at sidde for mange elever klemt sammen i et alt for småt lokale, med dårligt indeklima? Kender du følelsen af, at have lærere der ikke giver dig lyst til at lære? Kender du følelsen af ikke at have lyst til at gå i skole, fordi du ikke bliver lyttet til?
Så velkommen til siden hvor du kan læse om, hvad vi vil gøre ved disse problemstillinger, og hvad DSE hver dag kæmper for – nemlig en bedre skolegang for alle. Vi kæmper nemlig for DIN sag! På siden kan du læse mere om DSE’s politik – og hvis du har lyst til at vide mere, så kig videre og få den fra A-Z!

Hvad mener vi

Andet fremmedsprog

Erhvervslivet efterlyser i stigende grad medarbejdere med gode sproglige kompetencer – også inden for andet end engelsk. For at følge med internationalt skal Danmark derfor være ambitiøs med vores sprogundervisning i folkeskolen og begynde undervisning i det andet fremmedsprog allerede i 5. klasse. På denne måde skaber vi også større prestige om undervisningen i det andet fremmedsprog – akkurat som det er sket med engelsk.
I dag står tysk og fransk ikke højst på elevernes lister når de skal udpege deres yndlingsfag. Men eleverne har på grund af den stigende efterspørgsel brug for at kunne formidle deres viden til resten af verden, også på et andet fremmedsprog end engelsk.
I 5. klasse skal man ikke nødvendigvis undervises i det andet fremmedsporg mange timer om ugen, men effekten af at starte undervisningen tidligere vil være, at eleverne får sproget ind under huden, tidsnok til at kunne gå et lag dybere med den sproglige forståelse. Lærerne vil desuden gøre mere ud af undervisningen, så eleverne på den måde vil kunne beherske sproget bedre, når de går ud af grundskolen.

Brugerbetaling og privatskoler

DSE er imod brugerbetaling i folkeskolen. Vi mener at det skal være muligt for alle elever, uanset størrelsen på forældrenes pengepung, at få en uddannelse.
Derfor skal eksempelvis materialer og computere være til fri afbenyttelse for alle.
DSE ser privatskoler som et godt supplement for folkeskolen. Her kan nye metoder afprøves og hvis elever og forældre ikke mener, at de får gode nok tilbud i folkeskolen, kan privatskoler være et bedre alternativ. Dog er DSE stærkt kritiske overfor, at flere og flere elever søger hen på privatskolerne – da det i højere grad kan være med til at skævvride det danske uddannelsessystem og på langt sigt gøre, at vi får to grupper i samfundet, som ikke forstår hinanden – de som har gået på privatskole og de som har gået i folkeskole.
For at løse dette problem skal vi derfor forbedre folkeskolen, så den er et attraktivt tilbud til alle elever.

Eftersidning

Eftersidning bliver mere og mere udbredt på de danske folkeskoler og det, mener vi, er helt forkert. DSE tror ikke, at straffe generelt vil hjælpe på noget som helst. Det gør kun eleverne utrygge ved skolen. Vi mener, at det også er skolens job, at opdrage eleverne; dog kun på et pædagogisk niveau. Det må være op til forældrene selv, hvilken konsekvens barnets opførsel skal have.
En ny lov har givet ret til, at elever helt ned i 0. klasse kan blive sat til eftersidning, men det mener DSE er helt forkert. Et barn, der lige har startet sin skolegang, skal ikke straffes ved at blive sat til eftersidning.
Vi i DSE mener, at en samtale mellem lærer og elev, vil give eleven et tryggere forhold til både skolen og deres lærere. Hvis samtalerne mellem eleven og læreren ikke hjælper, må der laves en aftale mellem eleven, hjemmet og skolen, og sammen skal man finde en løsning på problemet.

Efterskoler

DSE ser yderst positiv på efterskolerne og beundrer samtidig de resultater, som skolerne opnår, foruden de unikke oplevelser de giver en masse elever.
Derfor er DSE også imod de besparelser, som politikerne de seneste par år har gennemført på efterskolerne, især da efterskolerne kan være med til at give de svageste elever en ny start.

Efteruddannelse

Det er vigtigt at alle elever bliver undervist af veluddannede lærer, ellers kommer man ingen vegne. Derfor mener DSE, at der hvert år afsættes 35 timer pr. lærer til efteruddannelse. Det er vigtigt, at alle lærere kan følge med i den nye viden vi hele tiden tilegner os inden for både lærer- og pædagogikfaget. Derfor mener DSE også, at det skal være et krav at alle lærer modtager efteruddannelse.
Undersøgelser viser, at de danske lærere har brug for efteruddannelse, men at skolelederne ikke bakker op om det. Derfor foreslår DSE også, at efteruddannelsen hvert år skal omfatte skoleledere.
DSE mener ligeledes, at et krav om efteruddannelse vil gøre lærerfaget mere prestigefyldt, og på den måde markedsføre grundskolen som en arbejdsplads med mulighed for personlig udvikling.
Efteruddannelse behøver ikke at koste skolerne mange penge. I mange lande har skolerne tradition for at sende lærere og ledere på besøg hos hinanden, ligesom mange skoler har gode erfaringer med at sende deres lærer på besøg hos lokale virksomheder, der kan lærer dem det nyeste inden for deres felt. Disse muligheder skal også stå åbne for skolerne at bruge som efteruddannelsesforløb.

Elevdemokrati og Elevindflydelse

Elevindflydelsen og elevinddragelsen på de danske skoler er alt for lav. Der bliver lyttet for lidt til eleverne, og alt for ofte sidder læreren og træffer beslutninger uden at forhøre sig med eleverne. Det mener DSE er forkert. En lærers fornemmeste opgave er jo at lære fra sig, så hvorfor må og kan eleverne ikke være med til at få indflydelse på deres undervisning og egen hverdag? Der er rigtigt mange beslutninger, som læreren kan dele med eleverne, f.eks. lejrskoler, emneuger, undervisningsform osv. I DSE mener vi, at det vil virke langt mere motiverende på skoletrætte elever, at have indflydelse på deres egen hverdag.
Vi skal ikke have klasser, der minder om diktatur fra lærerens side. Derfor er det utroligt vigtigt med dialog, hvor der bliver lyttet til eleverne, ellers mister skolen sit formål; nemlig at være der for eleverne.

Elevråd

DSE mener, at der generelt på skolerne bliver gjort alt for lidt ud af elevrådet. Som det danske skolesystem ser ud lige nu, er elevrådet elevernes eneste mulighed for at få indflydelse på deres skole. Derfor skal der også være langt større fokus på at styrke elevrådet. Der skal bl.a. tilføjes flere penge, til elevrådets konto, så de kan holde flere aktiviteter, der også inkluderer resten af skolen. Desuden skal elevrådets arbejdsopgaver og formål også udvides. I stedet for kun at arbejde med det praktiske (skal vi have en ny skaterrampe eller ej, hvordan skal fordelingen af fodboldbaner se ud, osv.?), skal elevrådet også tage stilling til skolen, i langt højere grad. Elevrådet skal også have ret til at deltage på de udvalgsmøder, hvor de har fremlagt forslag, og afholde større politiske arrangementer, hvor de får inddraget hele skolen i det elevpolitiske arbejde.

Erhvervsklasser

Det er langt fra ikke alle elever, som lærer bedst med en bog i hånden. Desværre er den danske grundskole ikke særligt opmærksom på denne problemstilling. Vi ser ofte mange elever, der bliver tabt i grundskolen, og aldrig kommer videre, fordi de ikke er bogligt stærke. Disse elever har, i grundsskolen, aldrig haft nogen succesoplevelser, og det skal der gøre noget ved. DSE mener at erhvervsklasser er et glimrende bud på at løse denne tematik. Det går ud på, at de elever, der ønsker det, kommer i virksomhedspraktik 50 % af deres skoletid, og de resterende 50 % af tiden, får de almindelig undervisning. På den måde tilbyder man også noget for de elever, som ikke er bogligt stærke, og sørger desuden for at alle elever får succesoplevelser. DSE ser gerne at disse erhvervsklasser bliver et kommunalt tilbud, og i sidste ende vil det efter vores opfattelse resultere i, at flere unge tager en ungdomsuddannelse.

Fransk og tysk

Der er alt for mange elever i den danske grundskole, som ønsker fransk i stedet for tysk, men aldrig får valget. Det typiske argument er, at der er for få tilmeldte på skolen. Problemet er, at tysk ofte bliver prioriteret som andetsprog på landets grundskoler.
Det er ikke fair, at eleverne ikke får valget, og på den måde er tvunget til at have tysk. Det er ikke demokrati! DSE mener, at det er langt fra tilstrækkeligt kun at tilbyde tysk, hvis der er elever, som er interesseret i fransk. Derfor foreslår DSE, at der bliver lavet en minimumsgrænse på 10 elever pr. franskhold. Opfyldes dette kriterie er skolen forpligtet til at finde en fransklærer. Det samme skal selvfølgelig gælde for tysk.

Grøn skole

Vi lever i en moderne verden og megatrends præger vores adfærd og holdninger. En af disse megatrends er klimaet og vores miljø. I disse tider fylder betegnelsen global opvarmning meget, og uanset om det er rigtigt eller forkert, er det vores pligt at forholde os til måden, vi behandler vores miljø på. DSE mener derfor, at den danske grundskole skal forpligte sig, som andre offentlige og private institutioner, på at forholde sig til miljøet og klimaemnet. Vi mener, at det skal være lovpligtigt for alle grundskoler at udarbejde en vision og forholde sig til, hvor miljøvenlig skolen er, samt hvordan skolen kan blive endnu bedre til at passe på miljøet. Vi har alle et ansvar, og skolerne er ikke en undtagelse.

Gruppearbejde og projektundervisning

I den danske grundskole har vi mange værdier der bør bevares. Nogle af dem er undervisning i gruppearbejde og projektundervisning. Det er begge arbejdsmetoder, der bliver stort behov for at beherske, når man senere skal ud på arbejdsmarkedet. Derfor mener DSE, at der bør være meget mere fokus på disse arbejdsmetoder i grundskolen end der er lige nu.
Den afsluttende projektopgave i 9. klasse, og gruppeeksamen inden for matematik og fysik/kemi, er nogle af de få ting, der gør vores nuværende afgangsprøve en smule mere meningsfyldt. Derfor er det også vigtigt at bevare evalueringen af begge arbejdsmetoder, da alt andet ville være et kæmpe tab for elverne. Hvis gruppearbejde og projektundervisning nedprioriteres, vil grundskolen lide at stort nederlag. Det vil medføre at eleverne vil komme til at modtage langt mere tavleundervisning, og som konsekvens får de ikke de fornødne kundskaber inden for gruppearbejde og projektundervisning, som det danske erhvervsliv i dag kræver.

Idræt og motion

Idræt og motion skal være en del af alle elevers hverdag i skolen, idet det skaber bedre indlæring og samtidigt gøre eleverne sundere – både nu og i resten af deres liv. Derfor skal eleverne sikres frikvarterer af en ordentlig længe, gode skolegårde og nok idrætstimer. Sammen med eleverne kan skolen også igangsætte initiativer som daglig motion og motionsdage.

Integration og ghettoskoler

Det er ikke kun nydanskere, der har brug for at blive integreret og møde den danske kultur. Etnisk danske unge har i ligeså høj grad brug for at møde andre kulturer og have kontakt med de nye danskere. Allerede i en tidlig alder stifter børn i dag bekendtskab med andre kulturer og skolen spiller en afgørende rolle i kulturmødet. Er skolerne opmærksomme på at integrere nydanskerne i det danske skolessytem og derved også i det danske samfund, kan det medføre til at mindske racisme og andet fremmehad i Danmark. 
DSE mener, at dannelsen af ghettoskoler er et meget uheldigt problem, som skal løses. Skoleelever med anden etnisk baggrund end dansk er ikke tjent med at gå på en andenrangsskole, hvor eleverne ikke har mulighed for at møde etniske danskere, og på den måde stifte bekendtskab med det danske samfund og kultur. Endvidere mener vi, at fagligheden hæves hvis man i skolerne har en ligelig fordeling af etniske danskere og danskere med anden etniske oprindelse.

IT

En stor del af vores hverdag, foregår i dag foran en computer. Vi arbejder på en computer, laver lektier på en computer, er sociale på en computer, ja vi gør nærmest alt på en computer.
Derfor mener DSE, at det skal være helt naturligt, at undervisningen skal foregå gennem computeren. Der er ingen, som finder det specielt praktisk at møde op i skole med ti kilo kopiark om Romantikken i sin taske. Man glemmer sine lektier, får dem ikke skrevet ned, eller måske har man ikke husket sit skema. En computer kan indeholde det hele, og man kan gemme sine ting blot ved ét enkelt klik.
DSE foreslår at al undervisning i udskolingen (7.-10. klasse) skal foregå elektronisk. I indskolingen og på mellemtrinet skal det være valgfrit, men stadig forberedende til brug af computere i undervisningen. På denne måde forbereder man eleverne til at komme ud på en arbejdsplads, hvor alting foregår elektronisk.

Karakterer og evaluering

Vi skal have bedre evaluering i grundskolen. Lærerne begynder at give karakterer i 8. klasse, men hvad kan du bruge et 7 tal til, hvis du ikke ved, hvad du skal gøre for at komme op på 10?
DSE mener, at lærerne skal blive bedre til at give en skriftlig eller mundtlig evaluering på de opgaver elverne afleverer. Karakterer og evaluering er to ting, der følges ad, og fjerner man det ene, gør man det andet betydningsløst. Derfor skal eleverne have en bedre evaluering på deres indsats, end de får i dag.
Hvordan evalueringen og karaktererne udformes, bør være forskelligt fra klassetrin til klassetrin.
-    I indskolingen (1.-3. klasse), bør evalueringen udelukkende foregå mundtligt.
-    På mellemtrinet (4.-6. klasse) suppleres den mundtlige evaluering, med en skriftlig.
-    I udskolingen (7.-9. klasse) introduceres karaktersystemet, som supplement til den mundtlige og skriftlige evaluering.

Desuden skal forældrene i større grad informeres om deres barns karakter, og igennem dialog med læreren og eleven skal de være med til at lægge en strategi for elevens videre udvikling. Det skal blandt andet ske via opbakning fra hjemmet, fokus på elevens faglige udvikling, og dermed også gerne den karaktermæssige stigning.

Det er altafgørende at lærerne i indskolingen, vurderer elevernes udbytte af undervisningen, og deres faglige standpunkt. En række færdigheder skal være opnået inden slutningen af 3. klasse, som forudsætning for at eleverne får et fornuftigt udbytte af resten af deres skolegang. Her tænkes især på læsning og matematik, som er de mest basale færdigheder i grundskolen.
Evalueringen skal således både indeholde hvordan den fremtidige indsats kan forbedres, og hvordan elevens nutidige standpunkt ser ud, for at sikre at der kan sættes hurtigt og effektivt ind, hvis eleven har faglige problemer.

Desuden skal forældrene i større grad informeres om deres barns karakter, og skal igennem dialog med læreren og eleven, være med til at lægge en strategi for elevens videre udvikling, via opbakning fra hjemmet, og fokus på elevens faglige udvikling, og dermed også gerne den karaktermæssige stigning

Klagenævn

Der skal oprettes et klagenævn for elever, forældre og lærere. Dette klagenævn skal tage en hver indberettet klage seriøst. Klagenævnets styrelse skal bestå af 2 repræsentanter fra grundskolens interesseorganisationer, en repræsentant fra undervisningsministeriet samt en repræsentant fra Kommunernes Landsforening (KL).
Dette klagenævn skal have mulighed for selv at tage ud på den pågældende skole, og undersøge den klage de har fået indberettet, ved f.eks. at se på budgetter, og undersøge om alle regler og rettigheder bliver overholdt.
Klagenævnet har tilknyttet administration, til at udføre de, af styrelsens, vedtagne handlinger og beslutninger. Kommuner der ikke overholder minimumsrettighederne kan risikere politianmeldelse, bøder, krav om forbedring inden for bestemte deadlines osv.

Klassestørrelse

DSE mener at den maksimale klassestørrelse skal ligge på 22 elever pr. klasse.
Lige nu ligger den på 28 elever pr. klasse, og allerede der kan man mærke, at det forsager en del uro og et dårligt undervisningsmiljø.
Der skal maksimalt kunne gives dispensation til 25 elever pr. klasse, og dispensationen skal foregå efter folkeskolelovens bestemmelser. Klasselokalernes størrelse skal være mindst 2,7 m2 pr. elev.

Kontaktlærer

I dag bliver kontaktlæreren til elevrådet ofte valgt ud fra et praktisk synspunkt, hvor timetal og skemalægning spiller en større rolle, end interesse og uddannelse. Derfor er det for det meste også mere eller minde tilfældigt, om den valgte kontaktlærer har en reel interesse for det elevrådsarbejde, han eller hun er blevet valgt til at vejlede og hjælpe.
Dette resulterer mange steder i, at kontaktlærere springer over hvor gærdet er lavest. Ved ikke at sætte sig nok ind i elevrådets rettigheder, indskrænker det elevrådets muligheder for at være selvstændige, og kontaktlæreren overtager derved styringen fuldstændig.
For at gøre en ende på det overstående problem, ønsker DSE en kontaktlæreruddannelse, som supplement til selve læreruddannelsen. Det skal kunne tages både som lærerstuderende, som efteruddannelse, eller som et tilvalg, hvis man er blevet valgt til kontaktlærer.
Dette vil sende et tydeligt signal om at elevrådsarbejdet er et seriøst område, man som lærerstuderende kan koncentrerer sig om på lige fod med alle andre dele af jobbet som lærer.
I kontaktlæreruddannelsen er det vigtigt at bruge elevorganisationer, fælleselevråd og lignende i udviklingsprocessen. Ligeledes er det vigtigt at integrere DSE og Danmarks Lærerforening (DLF) i selve udførelsen af læreruddannelsen, da man har brug for både elev- og læreraspektet i uddannelsen.

Læreruddannelse

Den læreruddannelse vi har i dag er forældet, idet man på uddannelsen ikke kan specialisere sig inden for de forskellige aldersgrupper, men i stedet lærer lidt om dem alle. Det mener DSE ikke er acceptabelt, og ønsker derfor at læreruddannelsen skal omstruktureres.
DSEs forslag til dette, går ud på at dele læreruddannelsen op i 3 dele; en uddannelse for de lærere der underviser 1.-3. klasse, en uddannelse for de lærere der underviser i 4.-6. klasse, og en uddannelse for de lærere der underviser i 7.-10. klasse.

Uddannelsen for lærere der underviser 1.-3. klasse, skal fokusere meget på elevernes trivsel, alsidig udvikling og sociale omgang med hinanden. Uddannelsen skal i højere grad end den nuværende fokusere på pædagogik og på hvordan børn trives i skolens miljø, og med hinanden. Fagligheden skal stadig vægtes højt, og lærerne skal være uddannet til, ved hjælp af forskellige læringsmetoder og stile, at give eleverne de grundlæggende kundskaber i grundskolens fag.
Denne uddannelse kommer til at foregå på professionsbachelorniveau (altså en ikke-akademisk uddannelse).

På uddannelsen for lærere der underviser 4.-6. klasse, er den høje faglighed sat mere i fokus end pædagogik og konfliktløsning. Denne del ligner på mange måder, den læreruddannelse vi har i dag, hvilket vil sige at der bygges videre på de kundskaber, elever tilegnede sig i 1.-3. klasse.
Denne uddannelse skal også give lærerne et indblik i elevernes almene dannelse, lige fra hvordan man begår sig i trafikken til undervisning om puberteten.
Uddannelsen vil ligesom den første også foregå på professionsbachelorniveau.

På den sidste uddannelsesdel fra 7.-10. klasse er der lagt meget vægt på fagligheden, da eleverne i udskolingen nu skal til at ruste sig til eksamen, og dette skal kunne mærkes gennem undervisningen. Denne uddannelse kommer til at foregå på universitetsniveau og rent praktisk ved, at man har et hovedfag og et bifag. Desuden har man et pædagogikum, der gør lærerne kvalificerede til også at håndtere de sociale konflikter der kan opstå i en klasse. Dette vil give et højere fagligt niveau, og gøre overgangen til en ungdomsuddannelse lettere, da springet mellem niveauerne vil være mindre.

Med denne tredelte model, mener DSE at lærerne vil være langt bedre kvalificerede til at håndtere både undervisning og pædagogik i grundskolen, så alle elever føler de får noget ud af deres undervisning. Dette vil også gøre at et mindre antal elever på ungdomsuddannelserne falder fra, da de vil være bedre rustet fra grundskolen.
Desuden mener DSE selvfølgelig at skolerne stadig skal lægge stor vægt på efteruddannelse af alle lærere, så de efter 30 år i jobbet kan være lige så kvalificerede, som da de var nyuddannede.

Mad

DSE mener, at man burde pålægge alle skoler at lave en kantineordning. Her skal der serveres gratis, sund og ernæringsrigtig mad til skoleeleverne.
Dette ville medføre at alle skoleelever, som ofte har en tendens til at købe mad hos den lokale købmand eller på tankstationen, ville få et ordentligt måltid mad midt på dagen, og på den måde sikre bedre koncentration i timerne.

Mobiltelefoni

DSE mener, at kampen mod mobiltelefoner i skoletiden er håbløs og gammeldags. Alle skal have ret til at tage deres mobil med i skole, så længe de ikke forstyrre undervisningen, læreren eller de andre elever med dem. Mobiltelefoni skal endvidere forgå på elevernes eget ansvar, og det bør skolen som princip ikke blande sig i.
I DSE mener vi dog stadig at mobiltelefoner skal være forbudt i eksamenssituationer.

Mobning

For mange skoleelever bliver mobbet og der bliver fra skolernes side ikke gjort en optimal indsats mod mobning. DSE kræver en mobbelov. En lov der klart fortæller skolerne at de skal bekæmpe mobning. En lov der stiller krav til skolerne om et bedre psykisk undervisningsmiljø. Vi kræver at klasselæreren åbent snakker om problemet mobning, og hvert år har mobning øverst på listen over mærkesager i det nye skoleår. For at være tryg og lære noget bliver man nød til at have et godt miljø både fysisk, men også psykisk.

DSE mener at alle skoler hvert år skal lave en handlingsplan mod mobning, så både lærer, forældre og elever ved hvad skolen gør når et sådan problem opstår.

DSE går stærkt imod skoleuniformer. Skoleuniformer løser ikke problemet mobning. Det er det psykiske man skal tage fat på og finde pædagogisk arbejdsmetode så man der igennem kan forebygge mobning.

Modersmålsundervisning

Der er en række gode grunde til at grundskolen skal tilbyde modersmålundervisning for større etniske minoriteter:
- Det begrænser dannelsen og tilstrømningen til privatskoler, som udelukkende består af etniske minoriteter, og disse børns forældre bliver tilskyndet til at beholde deres børn i den danske folkeskole, hvilket er et kæmpe plus for integrationen.
- Det ændrer de etniske minoriteters selvværd, og får forhåbentlig også på den måde hævet fagligheden af de nydanskere, som går ud af grundskolen.
- Det forøger evnen til at lære.

Blandt fagfolk er der bred enighed om, at et veludviklet førstesprog er afgørende for et barns forståelse af andetsproget og anden faglig viden. Modersmålsundervisningen er således et vigtigt redskab til at imødekomme de tosprogede elevers faglige standpunkt.
At afskaffe dette tilbud, ville resultere i svækket faglighed for elever der ikke får mulighed for at fuldende deres førstesprog. En skole der ikke er bleg for at tage hånd om forskellige elevers forskellige udgangspunkter, kunne være med til at skabe en mere rummelig grundskole, hvor de største grupper af etniske minoriteter ville føle sig hjemme.
DSE mener derfor, at alle kommuner bør pålægges at tilbyde undervisning i større etniske minoriteters modersmål.

Nationale test

DSE er imod de nationale test. Testene er designet fra nationalt hold og afspejler derfor ikke, hvad de enkelte elever er blevet undervist i på deres skoler og i klasserne. Dermed er de nationale test blot spild af tid og penge. Desuden er det farligt at lægge sig fast på en enkelt test i det pensum man har lært i løbet af et år. Det kan medføre at læreren bruger alt sin undervisningstid på at lære eleverne det pensum som indgår i testen, og glemmer en del af de andre vigtige ting eleverne også skal lære i løbet af året. I stedet skal testene være frivillige og lærerne skal selv have mulighed for at vælge, hvilke test de gerne vil bruge i undervisningen.

Naturfag

Naturfagene er nogle af de fag, som i fremtiden skal løfte Danmark, og derfor skal fagene i skolen forbedres.
Problemet med naturfagene i dag er dog ikke, at der er for få timer, men derimod at eleverne ikke har nogen interesse for fagene. Derfor skal vi ikke bare forøge timetallet i naturfag, da mere af den samme medicin ikke vil virke. DSE mener at man skal efteruddanne lærerne bedre, så de kan gøre naturfagene mere interessante og indholdsrige.

Niveaudeling

Niveaudeling, hvor eleverne deles op i gode og dårlige, er ikke løsningen på skolens problemer. Vi ved fra Tyskland at et skolesystem, hvor eleverne i mange timer eller i hele deres skoleforløb er delt op i gode og dårlige overhovedet ikke fungerer, til gengæld skaber det en masse tabere og få vindere.

Derfor skal niveaudeling kun være tilladt på de danske skoler i et mindre omfang af det samlede timetal, inden for et bestemt fag eller faggruppe. Niveaudeling i et mindre omfang af timetallet behøver ikke at være tilbagegang – niveaudeling kan være et redskab lærerne kan bruge til at møde hver elev på lige præcis deres niveau i de forskellige fag.

Enhedsklassen har længe været det bærende princip i danske skoler, og det skal det også blive ved med, da det er den måde vi giver eleverne tryghed i deres daglige skolegang. På trods af det bliver vi alligevel nødt til at acceptere, at der er for stor difference imellem de forskellige faglige niveauer, i en helt almindelig skoleklasse. Der sidder i dag elever i 8. klasse, som analyserer tekster, der ligger langt under deres danskfaglige kompetencer, og som keder sig og får slet ikke nok ud af timerne. Samtidig sidder der elever i samme klasse, som har problemer med at bare at følge med i den daglige undervisning, som skal kæmpe med fiaskoerne, og aldrig ser succeserne.

Vi må acceptere, at målet om undervisningsdifferentiering i en stor klasse med mange forskellige elever har slået fejl.  Derfor forslår DSE, at man indfører obligatorisk niveaudeling i 25 % af tiden i henholdsvis dansk, engelsk, tysk, matematik og de naturvidenskabelige fag.

På den måde mener vi, at vi bedst imødekommer det faglige behov – både for de stærke og for de svage. 

Påklædningsfrihed

Præcis ligesom vi har ytringsfrihed i Danmark, mener DSE også at alle elever skal have påklædningsfrihed. Det skal stå frit for alle skoleelever, hvordan de vil udtrykke deres personlighed gennem deres tøj, om det så er hængerøvsbukser eller mavebluser. At fratage elever denne rettighed, ville være at tage deres frie valg fra dem, og i DSE vi mener, at eleverne er udmærket i stand til selv at tage ansvar for deres egne valg.

Religionsundervisning

Da vi i dag lever i et mangfoldigt samfund, med mange forskellige religioner, mener DSE, at faget Kristendom skal ændres til Religionsundervisning.
Det er ikke længere forsvarligt kun at undervise i religionen kristendom op til 7. klasse, da folkeskolen skal kunne rumme alle elever også elever som har en anden religiøs overbevisning. En ændring ville sandsynligvis også medføre at børn og unge ikke er så skeptiske overfor andre kulturer.
Det er vigtigt at der i religionsundervisningen bliver skelnet mellem fortid og nutid. Danmarks fortid og historie bygger på kristne traditioner, men Danmarks fremtid bygger på forskellige religioner og kulturer. Da der er religionsfrihed i Danmark, er det vigtigt at man ikke fremhæver én religion som værende bedre end en anden.Endvidere vil en god og uddybende religionsundervisning, give eleverne en bedre forståelse for det samfund vi lever i og med den mangfoldig det indeholder.
Desuden mener vi i DSE ikke, at det er noget problem, hvis en lærer bærer religiøse symboler, så længe han eller hun giver en objektiv undervisning.

Samfundsfag

DSE mener ikke at samfundsfag bliver prioriteret højt nok i den danske grundskole. Det er vigtigt at eleverne får kendskab til samfundsfag i en tidlig alder, for at få en god forståelse for, hvordan det danske samfund hænger sammen. Da grundskolen er den eneste obligatoriske uddannelsesinstitution i Danmark, bør vi ved afslutningen af 9. klasse, have nok viden til at kunne begå os som gode samfundsborgere. Ikke alle ungdomsuddannelser tilbyder samfundsfag, og det er derfor vigtigt at ruste eleverne gennem grundskolen.
At kunne tage stilling og argumentere for sin holdning, er en motivation for videre at kunne engagere sig – både i sin uddannelse og i samfundet generelt. Det er vigtigt at kunne tage stilling til en verden i konstant forandring. Alle mener ikke det samme, men hvis alle skal have én mulighed for at blive hørt, og gøre en forskel, må grundskolen være det sted hvor de man får de kompetencer. Hvis man kunne motivere alle elever, ved at give dem viden om samfundet, kunne man også skabe en langt mere samfundsbevidst elevskare.
Samfundsfag handler ikke kun højre og venstre, det handler også en dybere forståelse for de sociale forskelligheder, samt de forskellige samfundsgrupper. En sådan forståelse er med til at skabe større respekt og tolerance for de forskellige mennesker der lever i vores samfund, hvilket er det første skridt mod et mere harmonisk multikulturelt samfund.
Samfundsfag har desværre haft en tendens til ikke at blive anskuet som et vigtigt fag, da det kan være svært at måle det eksakte udbytte af undervisningen. Ved en opprioriterer faget og gøre undervisningen mere målrettet og attraktiv, vil man gøre samfundsfag til et reelt og vedkommende fag og få både lærere og elever til at anskue faget med større seriøsitet.
DSE ønsker at præsentere og implementere samfundsdfag tidligere i grundskolen, allerede i 4. klasse. Vi ser det som en fordel, at man gør faget lige så vigtig som dansk og matematik. Og som så mange andre fag, skal sværhedsgraden og kompleksiteten forhøjes, i løbet af de år man gennemgår uddannelsen. Det vil betyde, at man de første år ikke beskæftiger sig med for eksempel partierne, men derimod en mere generel forståelse af demokrati og hvad det indebærer.

Seksualundervisning

Der er alt for lidt seksualundervisning i den danske folkeskole. Lærerne er alt for dårligt uddannede inden for emnet, og det tilsvarende undervisningsmateriale matcher overhovedet ikke elevernes spørgsmål.
DSE mener, at lærerne skal have en meget bedre uddannelse på dette område. De skal kunne være åbne, og snakke om sex ligesom navneord og algebra. Lærer skal ikke være generte, og skal lære ikke at sætte undervisningen i forbindelse med deres egne erfaringer.

Vi skal have en seksualundervisning, hvor man er frit for at stille spørgsmål. Sex er det en 7. klasses elev ved mindst om, og samtidig er mest nysgerrig på at vide noget om. Derfor skal undervisning også tilfredsstille elevens vidensbehov. Ligeledes skal vi have lærere- og undervisningsmateriale, som kan svare på elevens spørgsmål.
Desværre er undervisningsmaterialet bare for dårligt. Det omhandler ikke elevernes spørgsmål, og ofte er det skrevet i så kedeligt et sprog, at ingen elever gider sætte sig ind i det. Det er slut med grafer og diagrammer over aborttilfælde i Danmark i 1997, eller bøger om graviditet og kønssygdomme. Vi skal have et materiale, der svarer på elevernes spørgsmål, og som præsenterer emnet flot og ungdommeligt, så eleverne ikke med det samme gemmer det væk. Vi vil have en seksualundervisning, vi kan bruge til noget.

SFO

DSE’s opfattelse af SFO'en er generelt positiv, fordi SFO’en ikke bare er pasning som f.eks. andre dagtilbud. Det er i høj grad et godt supplement til skolen, idet det ikke kun er pasning, men også vidensindsamling gennem leg og støtte til den enkelte elev.
DSE mener, at SFO’en skal være en integreret del af folkeskolen, i stedet for et selvstændigt spor, da der på de fleste skoler mangler et større fælles skole-hjemsamarbejde mellem SFO’en og skolen. Det gør det sværere for forældrene at forholde sig til både SFO’en og skolens kommentarer til elevens udvikling og forbedringsmuligheder.
Et godt eksempel på SFO'en som en integreret del af skolen ses i Gladsaxe Kommune. Her kører SFO'en ikke som et selvstændigt spor ved siden er skolen, men er integreret, også i ledelsen af skolen. DSE mener, at et godt alternativ til to-lærertimer kan være at inddrage pædagoger fra SFO’en i skolens undervisning, da de i forvejen har et godt kendskab til eleverne og elevernes faglige kunnen samt sociale kompetencer.

Sikkerhedsudvalg

I den danske grundskole, har elevrådet heldigvis en masse rettigheder, og vi står på lige fod med de andre instanser på skolen så som forældre, ansatte osv. Vi har blandt andet ret til a være repræsenteret i de såkaldte "Sikkerhedsudvalg".

Sikkerhedsudvalgene er til for at skolens miljø, for både ansatte og elever, er i top.
I udvalget er næsten alle medlemmer forpligtet til at tage en form for miljøuddannelse, bortset fra eleverne.
Det mener DSE ikke kan være rigtigt. I et udvalg, hvor medlemmerne skal sikre, at arbejds- og undervisningsmiljøet er godt, er det vigtigt, at medlemmerne i det mindste ved, hvad betegnelsen "miljø" egentlig går ud på. Det er skoleledelsens ansvar, at sørge for, at eleverne kender til det æstetiske, fysiske og psykiske undervisningsmiljø på skolen.

DSE mener, at det skal være lovpligtigt for elevernes medlemmer i Sikkerhedsudvalget at tage en miljøuddannelse i form af et dagskursus på internettet. Eleverne skal kunne indtaste kursets webadresse og tage et interaktivt videokursus på ca. 2 timer.

DSE skal have monopol på dette kursus, så det bliver udarbejdet af vores kursussektor i samarbejde med Undervisningsministeriet på baggrund af vores tidligere Undervisningsmiljøuddannelse.

Skolebestyrelse

I skolebestyrelsen ser man ofte en tendens til, at eleverne bliver forbigået, og det mener DSE er for dårligt. Det er ufattelig vigtigt at skolebestyrelsens arbejde også får et elevperspektiv, og derfor skal man lytte til elverne.
DSE mener at skolebestyrelsen langtfra er sammensat demokratisk, og i stedet for 5-7 forældre, 2 lærere og 2 elever, skal der være 3 forældre, 4 lærere og 4 elever i skolebestyrelsen.
Desuden skal disse elevrepræsentanter hvert år, senest i september, modtage et skolebestyrelseskursus. Dermed får eleverne oplysninger om, hvad man laver i en skolebestyrelse, og hvilke sager der er relevante at tage op til skolebestyrelsen. På den måde starter alle på lige fod.

Specialundervisning

DSE mener, at eleverne har ret til, at der bliver sat mindst 80 lektioner af om ugen til specialundervisning. Børn med læse og skrive vanskeligheder, regneproblemer og adfærdsproblemer, skal sikres den hjælp de har brug for. (80 lektioner om ugen, er et minimumskrav for en gennemsnitsskole med 2 spor, og 20 elever pr. klasse).
I stedet for at oprette specialklasser, mener vi desuden, at det er vigtigt at prøve at inkludere de elever, der modtager specialundervisningen i den normale undervisning, så meget som muligt.
Det hjælper ikke noget, at man bliver opfattet som mere anderledes og dummere end de andre elever.

Vores nuværende specialundervisning er alt for dyr, og de mange penge kunne bruges endnu bedre og mere effektivt, hvis man tog specialelever ind i de almene klasser og tilføjede ekstra hjælp.
På den måde kunne skolerne bruge nogle af de mange penge på at investere i en mere forskningsbaseret læreruddannelse, hvor man lærer at håndtere elever med specielle behov, i den almene undervisning. Selvfølgelig skal de elever, der har behov for det, have specialundervisning, men jo flere man kan få ind i den almene undervisning, jo bedre.

Skoleuniform

DSE er stærkt imod skoleuniformer. Vi mener ikke, at det vil hjælpe på mobning, at alle er ens, det vil blot medføre, at der er andre ting man bliver mobbet med.
DSE mener, at man skal behandle elever som enkelte forskellige individer, der udemærket selv kan tage ansvar for eget tøjvalg.

Timetal

En forudsætning for en god skole er, at man har nok timer. Derfor arbejder DSE hårdt for, at danske skoleeelever får de timer, som de har krav på. Derfor mener vi, at den nuværende lovgivningen på området bør ændres.
I dag har vi både et minimumstimetal (det antal timer, eleverne har krav på) og et vejledende timetal (det antal timer man skal have for at lære det, som der forventes). Minimumstimetallet er lavere end det vejledende timetal, og det betyder i praksis, at mange elever ikke kan nå at lære de ting, som netop forventes af dem. Derfor mener DSE, at man burde hæve minimumstimetallet til niveauet for det vejledende timetal.

Ungeskole

DSE er for de såkaldte "ungeskoler", som er en model, hvor eleverne i 0.-6. klasse går på lokale, små skoler og i 7. klasse skifter til større, centrale ungeskoler for 7.-9. eller 10. klasse.
Ungeskolerne sikrer, at de mindste elever kan gå på skoler, hvor de får den trygge hverdag, som vi ved er så vigtig for de mindste elever. Samtidig skaber de større ungeskoler mulighed for, at eleverne kan få nogle dygtige, liniefagsuddannede lærere og flere tilbud som for eksempel valgfag.

UU-vejledere

DSE mener, at UU-vejledningen i grundskolen skal forbedres. Den vejledning, der skulle hjælpe de unge med at vælge en ungdomsuddannelse, tager i dag udgangspunkt i overordnede mål; at få så mange elever igennem en ungdomsuddannelse som muligt. Det mener DSE er et forket grundlag at vejlede på. UU-vejledningen skal være til for at hjælpe eleverne med at træffe det rigtige valg omkring deres videregående uddannelse, og ikke bare haste dem gennem systemet.

Den vejledningsform vi har i dag, gør at vi taber en del elever på gulvet. De elever der allerede ved, hvad de vil, skal UU-vejlederen nemlig ikke koncentrere sig om, i stedet skal man bruge ressourcer på de elever, der har svært ved at beslutte sig. Selvom man har besluttet sig, er det alligevel vigtigt at være klar over de alternativer, der findes inden for ungdomsuddannelser. Derfor mener DSE, at alle elever har ret til en ordentlig vejledning.

Yderligere er det vigtigt at skabe et tillidsforhold mellem vejleder og forældre. Forældrene har langt større kendskab til deres barn, end en vejleder har, og ved derfor også, hvad der kunne egne sig bedst til deres barn, hvorimod UU-vejlederen kan biddrage med en ungdomsuddannelsesmæssig synsvinkel. Med en dialog imellem hjemmet og vejlederen, sørger man også for, at de elever, som af deres forældre hindres i at tage den rigtige uddannelse, også ser de mange andre uddannelsesmuligheder, og på den måde er med til at vælge det rigtige for deres barn.
Med bedre kvalificeret vejledning, undgår man også at en masse elever dropper ud af deres ungdomsuddannelse, fordi de finder ud af, det ikke var det rigtige for dem.

Valgfag

Som det er i dag, fungere valgfag langt fra optimalt på alle landets skoler. Det er ærgerligt, for valgfag kan være med til at skabe motivation hos eleverne og mere elevinddragelse. F.eks. kan eleven, der vil have mere matematik, fordi han gerne vil være forsker, tage ekstra timer i matematik, mens eleven, der har brug for succesoplevelser og styrke sine praktiske færdigheder, kan vælge sløjd som valgfag. Vi tror derfor på, at flere valgfag skaber bedre faglighed og styrker elevernes lyst til at tage en uddannelse. Derfor går DSE ind for, at 25 % af timerne i 7.-9. klasse er valgfag, som eleverne sammen med lærerne, UU-vejlederen og forældrene bestemmer hvad skal være.

Vikar

”Zwei Bier danke”, er bare ikke nok tysk, for at kunne kalde sig tysk vikar. Det er desværre den realitet mange elever må finde sig i, når deres lærer bliver syg, og den står på vikar. Det mener DSE ikke er godt nok. Det kan ikke være rigtigt, at man ikke kan få noget ud af sine timer, fordi ens lærer er syg. Derfor skal der oprettes et kort kursusforløb for vikarer, og der skal stilles krav til skolerne om, at de kun må ansætte vikarer, der har fulgt kurset. På den måde sikrer vi at vikartimerne ikke er fuldstændig overflødige.

Vold

I DSE mener vi, at det altid er forkert, hvis en lærer "lægger hånd" på en elev, hvad enten det er for at straffe for fejl, eller for at sætte sig i respekt. Det gælder selvfølgelig også den anden vej rundt.
DSE mener, at forholdet mellem lærer og elev skal bygge på gensidig respekt og forståelse, ikke tvungen respekt og trusler. Vold er aldrig løsningen på problemer, og det forringer kun undervisningen, da eleven ikke vil være motiveret på baggrund af vold. DSE vil altid fremhæve dialog, som den eneste fornuftige måde at løse konflikter i skolen på.
DSE er ligeledes stærkt imod verbal vold. Verbal vold kan skabe lige så mange problemer som fysisk vold, og respekterer man hinanden, som DSE mener lærere og elever burde, snakker man også ordentligt til hinanden.

Økonomi

For at drive en god skole er det også vigtigt med ordentlige forhold. Derfor skal vi sikre, at alle skoler har et godt undervisningsmiljø, ordentligt uddannede lærere og tid til den enkelte elev.
Det kræver mange ting, herunder at skolerne har en solid økonomi og at pengene bliver brugt fornuftigt.
Derfor mener DSE, at skolen bør have højeste prioritet når pengene i samfundet skal fordeles. At bruge penge på skolen er ikke en udgift, men en investering, som vil komme samfundet til gavn mange år frem i tiden. Dog skal pengene bruges ordentligt, og DSE er derfor hele tiden kritisk overfor eventuelt pengespild i skolen, for eksempel i forbindelse med specialundervisning og lærernes arbejdstid.

Åbenhed

Mere åbenhed i skolesystemet er en god ting – så længe det bruges til at forbedre elevernes hverdag og forhold og ikke til at skabe en konkurrence mellem skolerne, som kan føre til dårligere faglighed. Derfor er DSE eksempelvis imod offentliggørelse af nationale test, som en lang række forskere i mange lande påpeger, giver dårligere resultater, fordi skolerne snyder eller kun bruger tid på testene og ikke på undervisning og de emner, som testene ikke berører.
Derimod går DSE varmt ind for, at elevernes vurdering af skolen skal være offentligt tilgængeligt, så skolerne i højere grad bliver bedømt på, om de kan skabe en god og tryg hverdag for eleverne – dette advarer forskerne nemlig ikke imod og er i øvrigt ikke med til at skabe dårligere faglighed på skolerne.
DSE går ligeledes ind for, at de offentliggjorte afgangsprøvekarakter bliver korrigeret for elevernes sociale baggrund, så offentligheden kan se, hvad skolerne faktisk skaber af forbedring og ikke bare om skolerne tilfældigvis ligger i et område med forældre, der kan hjælpe eleverne med deres uddannelse.

10. klasse

Mange elever vælger af den ene eller den anden grund at tage et år i 10. klasse. Nogle fordi de vil udvikle deres faglige kompetencer, nogle fordi de ikke føler sig parate til en ungdomsuddannelse, og andre fordi de gerne vil have et år, til at dyrke deres interesser, og udvikle sig socialt. Lige meget hvilken grund man har til at vælge 10. klasse, mener DSE, at man skal have mulighed for det.
For at alle de elever der vælger det, kan få noget ud af 10. klasse, er det vigtigt, at man fokuserer på den enkelte elev, så alle får de nødvendige tilbud og udfordringer. For at dette kan ske, er det vigtigt, at man løbende evaluerer og reviderer 10. klasse og elevernes udbytte af denne, så man kan skabe de bedst mulige tilbud.
10. klasse skal ikke ses som en unødvendig udgift for det danske samfund, men der imod som en kompetencegivende institution, der er værd at investere i. Den er nemlig med til at stimulere elevernes læringslyst, og mindske frafaldet på ungdomsuddannelserne.

13 års undervisningspligt

Danmark har en målsætning, der hedder at 95 % af alle landets unge skal have en ungdomsuddannelse. Et af forslagene til, hvordan vi opnår dette er at udvide den nuværende undervisningspligt, der ligger på 10 år til 13 år. Det mener DSE er den forkerte løsning. DSE mener ikke, at det at tvinge elever igennem en ungdomsuddannelse hjælper på noget som helst. Det kommer bare til at koste staten en masse penge, når folk dropper ud af deres ungdomsuddannelse, fordi de ingen motivation har til at være der.

I stedet burde man fokusere på folkeskolen. At en stor del af den danske ungdom ikke tager en ungdomsuddannelse, bunder i at det første møde med uddannelsessystemet i grundskolen, ikke har været optimalt. Derfor burde der i stedet laves en række forbedringer på grundskoleområdet, for at sikre motivationen for at tage en ungdomsuddannelse består. Det gør man blandt andet ved at sørge for, at elever får langt mere indflydelse på deres egen hverdag, og folkeskolen er i stand til at tage langt bedre vare om de ikke-boglige elever.
Der skal kæmpes hårdt for at få 95 % af alle unge igennem en ungdomsuddannelse, men svaret ligger i forbedring, ikke i tvang.

16 års valgret

Lige nu må du først stemme til både kommunal- og nationalvalg, når du er 18 år. Det mener DSE burde sættes ned. Unge mennesker er i gennemsnit 16,1 år når de forlader 9. klasse i grundskolen, hvilket vil sige at når du er 16,1 år gammel, har du faktisk overstået den eneste lovpligtige uddannelse, du skal tage.

Derfor mener DSE, at valgretsalderen burde være 16 år. Det giver ikke mening at sige, at du skal vente to år med at stemme, når der i forvejen er nogle unge, som ikke kommer til at få yderligere undervisning i samfundet, efter deres 9. skoleår. Samtidig mener vi, at Danmark bør anerkende at unge mennesker allerede når de er 16 år, har gjort sig tanker om samfundets opbygning, politik og deres egen holdning. Vi mener, at det i høj grad er et udtryk for at Danmark gerne vil være et land, hvori de unge tager stilling og får lov til at udøve den indflydelse der følger med ansvar. Vi vil gerne have Danmark til at være et foregangsland.

Derudover håber vi, at man med 16 års valgret, kan sørge for at samfundsfagsundervisningen i grundskolen, bliver opprioriteret, mere fyldestgørende og frem for alt forøge timetallet.