Podcast - DSECast

  • DSEcast Sæson 2, Episode 1! by DSECast
    Johannes, Toke og Miranda laver deres allerførste podcast, og får snakket om hvad DSE egentligt har gang i for tiden!
    Oprettet: 2014-08-18 11:31:10
  • DSEcast 4 - Sæson afslutning by DSEcast
    Emma, Karina, Alfred og Rasmus er samlet for sidste gang for at mindes de gode tider, køre fuldstændig af sporet og blive ramt lige i følelserne
    Oprettet: 2014-06-25 13:53:42
Udskriv

Gruppeeksamen er tilbage - en kæmpe sejr for eleverne

Christine Antorini tilkendegav i dag, at gruppeeksamen hurtigst muligt vil blive genindført på alle uddannelser.

Det vækker stor begejstring hos eleverne: ”vi har kæmpet for at få gruppeeksamenerne tilbage, siden afskaffelsen i 2006. Det er en kæmpe sejr at det nu sker.” udtaler Vera Rosenbeck, formand for Danske Skoleelever.

”Nogle få ministre, der fik en mærkelig ide” var Morten Østergaards kommentar til afskaffelsen af gruppeeksamen i 2006, og på det grundlag er både han og den nye børne- og undervisningsminister Christine Antorini enige om at gruppeeksamen skal genindføres på alle uddannelser.

”Vi er rigtig glade for at det omsider bliver muligt for elever i grundskolen at gå op som samlet gruppe til deres afgangsprøve i 9. klasse” udtaler Vera. Specielt ser hun meget frem til at elever allerede til kommende sommer, kan komme til at vælge gruppeeksamen igen. ”At der ikke har været gruppeeksamen, som en mulighed, har helt sikkert bidraget til, at nogle har fået en dårligere oplevelse. Vi ser frem til genindførelsen af gruppeeksamen og håber at der nu ikke er flere elever, der skal få dårligere oplevelser med afgangsprøverne, fordi de går op alene.”

”Det er rigtig ærgerligt at elever i 5 år ikke har haft mulighed for at gå op som en gruppe, og muligvis på grund af det fået en rigtig dårlig afgangsprøve” fortsætter hun.

Afslutningsvis siger Vera ”min bekymring lige nu kan være at ’lige om lidt’ på bedste politiker-vis kan blive meget lang tid, og vi synes at jo før gruppeeksamen bliver genindført, jo bedre. Men så er det godt at Christine Antorini har os, til at holde hende oppe på hendes løfter.”