Eleverne på dagsordenen i folketinget PDF Udskriv Email
Skrevet af Troels Boldt Rømer   
Onsdag, 03 Februar 2010 20:15

Der skal føres skærpet kontrol med, om de danske folkeskoler overholder loven om elevernes undervisningsmiljø. Sådan lyder et forslag fra Danske Skoleelever, der skal nu behandles i folketinget. En samlet opposition har fremsat forslaget, og eleverne håber på, at regeringen vil være med til at sikre elevernes rettigheder og et godt skoleliv for alle.

,,Alle kender problemerne - alt for mange elever må hver eneste dag leve med dårligt indeklima, elendige forhold i klasselokalet, mobning, dårlige toiletter og bygninger der er mange årtier gamle, også selvom eleverne ved lov er sikret et godt undervisningsmiljø. Kommunerne blæser på loven, og det har konsekvenser. Man kan jo hverken lære eller trives i en svinesti,'' siger formand for Danske Skoleelever, Troels Rømer.

Forslaget går ud på, at Dansk Center for Undervisningsmiljø (www.dcum.dk) skal have udvidet sine midler og beføjelser, så centeret får mulighed for at kontroller forholdene på de danske skoler. Danske Skoleelever har siden folketingsvalget 2007 lagt pres på politikerne for reelt at sikre gode forhold for eleverne. Nu håber eleverne, at regeringen vil bakke op om forslaget og dermed være med til at rette op på de elendige forhold der er på skolerne, og som ingen voksne ville acceptere på deres arbejdsplads.

,,Skolebygningerne er de kommunale bygninger, som der mangler mest renovering - også selvom fundamentet for Danmarks fremtid bliver lagt i skolen og eleverne har krav på ordentlige forhold. Det er urimeligt,'' siger Troels Rømer.

Forslaget blev fremsat d. 2. februar 2010.

Kommentar (0)
Skriv kommentar
Kontaktoplysninger:
Kommentar:
:):grin;)8):p:roll:eek:upset:zzz:sigh:?:cry
:(:x
Sikkerhed
Skriv venligst koden som du kan se i billedet.