Tirsdag d. 12 April

Vi fik allernådigst lov til at sove lidt længere i dag. Til gengæld sagde stemmen i røret at vi kun havde en halv time til at gøre os klar, før vi skulle ned og spise, da jeg fik taget mig sammen til at tage telefonen. Efter et panisk bad, og en hurtig føntørring, stod på hotels morgenmadsbuffet – rent luksus i forhold til bagel-creemecheese helvedet i går. Derefter var det ud i monstertrucken, og retning mod Virginia, hvor vi skulle besøge en offentlig middle-school (6-8 klasse), som efter sigende skulle være ret god.

Vi startede med at møde Pernille fra ambassaden i går, ude på parkeringspladsen, for hun ville gerne med og se hvad vi lavede.  Herefter blev vi vist ind på skolelederens kontor, som gav os en hurtigt præsentation af Gunston Middle School. De havde taget nogle ret interessante initiativer omkring integration, da ca. 45% af deres elever var spansktalende, hvor de bl.a. havde en masse spanske linjer, og mediefag hvor de kunne lave projekter omkring forskellige valgfrie ting. Vi var nede og se deres medielokale, og deres computerlokale, og i forhold til hvor få penge skolerne i USA får tildelt af staten, var det virkelige gode IT faciliteter de havde til rådighed. Vi så også deres idrætslokale, og en del af deres idrætsundervisnings, som de faktisk har hver dag hvilket også er lidt specielt, og Trisse og jeg fik endda en souvenir bestående af en t-shirt og et par lilla shorts med skolens logo på. Pretty nice alligevel.

Igen blev det til en lynfrokost, for vi skulle videre til en forening der hed Core Knowledge, der lå 2 timers kørsel væk. Vi kom alligevel en halv time for sent, men trafikken i USA er virkelig noget for sig. Sagt på dansk: trafikken er sindssyg herovre. Da vi endelig nåede frem fik vi en varm velkomst, og derefter en præsentation af hele deres skole hold, bestående af 7 personer. Core Knowledge er en forening der arbejde med at udarbejde undervisningsmateriale til skoler, som giver eleverne mere basisviden om verden. De mener (og jeg kan ikke andet end at sammentykke), at man som elev ikke kan lære og læse noget nyt, før man har en basisviden om den ting man skal lære noget om. De havde nogle meget interessante tanker, men de fleste af dem har vi allerede indført i Danmark, såsom læring gennem læsning, og forstpelse af den læsning man giver til eleverne i de mindre klasser. Det som vi kan bruge til noget, var hvordan de udarbejde deres undervisningsmateriale. Det var rigtig interessant; de havde gjort det på en måde hvor læreren startede med at f et overblik over hvad eleven allerede kunne inden for området, så hvad eleven skulle lære nu, og til sidst hvad eleven skulle lære senere. Det var ikke fordi det var revolutionerende tanker, men de havde opbygget materialet virkelig godt.  

Det var det sidste møde på dagen, og efter at have været på en mini sightseeing i Charlotteville, og fået noget at spise, vendte vi næserne i retning af en 2 timerskøretur hjem, i voldsomt regnvejr. Lettere bombede, med udsigt til en dag i morgen der byder på privatskolebesøg, et kig ind hod en organisation der arbejder for bedre elevrettigheder og til sidst en high school, ligger vi nu på vores fantastisk bløde hotelsenge, skal til at slutte dagen af.

Enjoy til næste beretning i morgen. 

”Once again – Let’s hit the road” Siger jeg, da vi sætter os ind i bilen efter en lang dag med mange travle timer med møder over hele Virginia.

Vi startede lidt senere end i går, men formåede alligevel at komme for sent pga. gentagende vejskift på motorvejen, som failede rimelig groft. Jeg tror at Gertrud (som GPS’er af en eller anden mærkelig grund altid hedder i mit hoved) spillede kostbar i dag, for vi fik ikke rigtig tilstrækkeligt med information inden skaden var sket, og vi måtte køre omveje.

Vi steg ud af bilen i bragende regnvejr (de sagde ellers at det ikke var særlig slemt) og sagde pænt goddag til Pernille fra ambassaden i ly af vores jakker. Hun skulle følge med os på et besøg til Gunston Middle School, som ligger en halv times kørsel fra vores hotel. Denne skole er virkelig interessant, fordi den ligger i et område, hvor de fleste er tosprogede, heraf de fleste spansktalende, og hvor man bliver nødt til at tænke kreativt, hvis man vil have en elev, som kan klare sig på lige fod med elever, som har engelsktalende forældre. De har lagt meget fokus på de sociale aspekter i skolen. Det er meget vigtigt for dem, at få snakket med forældrene, så de er sikre på, at eleven får opbagning hjemmefra, til at opnå de mål, som er blevet sat for alle amerikanske elever. Næsten halvdelen af skolesn elever er såkaldte ”Hispanics”, altså spansktalende elever, og 33 procent er ”Afro-American”, så skolen har måtte deale med store sproglige barrierer og kulturforskelle.

 Generelt har de klaret sig godt, og byens beboere snakker meget godt om skolen, og hvordan den har taget imod nye elever og deres forældre, ved at skabe kontakt mellem skole og hjem. Dette har sat sit klare spor på hele byen, og da vi tog ud for at spise frokost, fandt vi ud af, at vores servitrice ar to børn, som begge går på skolen, og de er blevet hjulpet meget af programmet for spansktalende elever.

Stop mæt af lam, ris og salat kørte vi videre til en forening kaldet Core Knowledge. Den ligger to en halv time fra Gunston Middle School, så vi var rimelig trætte da vi nåede frem. I mellemtiden var det blevet dejligt solskin, og jeg kan nu se, at de lokales ordsprog taler sandt: ”Hvis du ikke kan lide vejret, så vent 45 minutter.”  Det gjorde vi så, men nu regner det igen…

Core Knowledge er en forening, som mener, at skolesystemerne prøver at lære børn ting, som de ikke er klar til, fordi de ikke har lært den basale viden bag emnet inden. Et eksempel kunne være hvis du skulle læse en tekst om en bilmotor, og intet vidste om biler. Du ville sagtens kunne stave dig igennem teksten, og sikkert også læse det højt uden problemer, men fordi du intet ved om biler i forvejen vil alle de fine ord og beskrivelser i teksten være det rene tågesnak, og du vil få meget lidt ud af teksten.

De arbejder lige nu på at indføre pensa, som er det samme staterne igennem, så man er sikker på, hvad eleverne har lært, og så det også er muligt at flytte fra én stat til en anden, og stadig være sikker på, at man har lært hvad man skulle i forhold til de andre elever – en ting som vi er så heldige at have i Danmark allerede.

De var meget interesserede i det danske skolesystem, og specielt i, at vi normalt ikke deler eleverne efter niveau, men (hvis det endelig er) deler dem efter egen interesse. De var meget venlige, og jeg tror faktisk ikke, at jeg har mødt en amerikaner som ikke har været venlig endnu, så uanset hvor man er, er man altid mødt med et smil og en hilsen.

Efter Core Knowledge tog vi et smut til Thomas Jeffersons hjem, og et smut il universitetet, før de lukkede. Det var virkelig smukt! En meget interessant mand.

I morgen skal vi ud på to meget forskelige skoler, som på hver deres område har gjort underværker med sine elever, og udover det skal vi også besøge en organisation, der arbejder for bedre elevrettigheder, så det bliver meget travlt – hvor rart!

Vi ses i morgen! Og I må have det rigtig godt i Danmark.