Fredag d. 15 April

Jeg erkender det. Jeg brokker mig over småting. De sidste 5 dage har jeg siddet og whinet over at skulle tidligt op, og blive vækket brutalt – jeg tager det hele i mig igen. I dag stod der 6:07 på vores hotel ur, da Thomas kom og vækkede os. Aldrig før har det været så stor en overvindelse at stå op og gå i bad.

Men op kom vi, og snart var vi på vej til Baltimore, for at besøge en skole der hed KIPP Harmony. KIPP (Knowlegde Is Power Program) er et projekt, der hjælper ressourcesvage elever med at få en god uddannelse, og derved komme ud af fattigdommen. Det startede som et tiltag der blev lavet til mellemskolen (4-6 klasse), for at løfte nogle af de socialt belastede elever, der var bagud i timerne. Senere besluttede man sig for at udvide konceptet til også at omfatte indskoling og udskoling.

Da vi ankom til skolen fik vi lov til at overvære både deres daglige morgen lærermøde, og deres morgensamling. Derefter fik vi lov til at gå rundt inde i klasserne, og se på undervisningen.

KIPP har præsteret at få nogle helt fantastiske resultater med deres elever, og 85% af alle KIPP-elever kommer på college, hvilket er et løft på 63%, hvis man ser på de samme områder før man byggede KIPP skoler. Det er altså et løft der vil noget.

Man kunne også se det, da vi gik rundt og kiggede på undervisningen. Den er på et meget højere niveau i de små klasser, end i Danmark.

KIPP konceptet går meget ud på at disciplinere eleverne, så de respekterer hinanden, og yder deres bedste. Det gør de ved at have virkelig strikse regler, og der er ikke plads til nogen form for undskyldninger for noget. Til at starte med mindede det mig mest af alt om en træningslejr for børnesoldater, men senere da vi sad og snakkede med skolelederen, fortalte hun os at der bliver slækket meget mere på reglerne i de ældre klasser, hvor eleverne har langt mere frihed, fordi de har lært de grundlæggende regler for at respektere hinanden.

Alt i alt virker KIPP som et initiativ der fungerer skidegodt i de områder i USA, hvor der er store sociale belastninger, men at overføre det direkte til Danmark, ville være så godt som umuligt (jeg ser for mig en masse forældre der render skrigende rundt, og råber af lærerne fordi de mener at de ekskludere deres børn), men derfor er der en masse af ideerne bag KIPP som ville være fede at indføre i Danmark også.

Efter KIPP gik turen til The Department Of Education (det amerikanske undervisningsministerium), hvor vi havde en aftale med Elisabeth, som var politisk rådgiver. Hun fortalte os om de udfordringer som Undervisningsministeriet står med, og hvordan de prøver at løse dem. Det var meget af det samme som vi havde hørt før, om hvordan de får deres elever til at gennemføre high school, og hvordan de laver de håndterer specialundervisning. Vi havde en god diskussion om specialundervisning, hvad problemer er, og hvordan det bedst løses, men det var få konkrete løsninger som de havde sat i gang, så det var mest af alt en idebaseret diskussion. Det var fedt at besøge undervisningsministeriet, men det går ret tydeligt igen, at Danmark bare er et helt andet sted end USA.

I morgen går turen til Chicago, hvor vi skal ud og besøge en masse skoler, som efter sigende skule være gode til at inkludere deres elever. Måske kan vi faktisk nævne termen ”elevindflydelse” på disse skoler, uden at folk ser på os, som om vi er fra det ydre rum, og vores ideer er helt hen i vejret.

Men der må I vente med at høre om, for nu skal jeg til at pakke alle de ting sammen, som jeg har smidt ud over hele vores hotel værelse.

So long!  

Endnu en dag på den uddannelsens frontlinje. I dag besøgte vi en KIPP- (Knowledge is Power Program) skole, som er et program, der er blevet en redning for mange børn fra socialt udsatte områder, og har hjulpet børn på næsten 100 skoler i USA. Skolen er utrolig anderledes fra noget andet jeg nogensinde har set før. De benytter meget streng disciplin, og konsekvenserne, hvis de opfører sig forkert, er kontante og strenge. KIPP er et skolekoncept som bestræber sig på, at få alle børnene igennem til collage, s de kan bryde ud af de dårlige jobs. Problemerne starter i de fattige miljøer i USA, som oftest er bosat af Afro-Americans, og hvor børnene har svært ved at komme væk fra disse miljøer fordi de bliver stemplet som dumme, fordi de kommer fra fattige miljøer, og fordi der som oftest ikke er ret mange, som har lyst til at undervise i de fattige områder, fordi problemerne er så meget større.

KIPP skolen i Baltimore er en skole, som indtil videre kun har elever i 0. og 1. klasse, og er en af de første skoler, som har udvidet KIPP-konceptet til indskolingen. (normalt er det kun mellemtrinnet) Eleverne er i skole alle hverdage fra otte til fem og lørdag til klokken et, for at holde deres fokus på deres intensive indlæring så de ikke bliver for integreret i de forkerte miljøer og med de forkerte venner.

Eleverne bevæger sig meget i timerne, og de snakker ikke sammen, for lærerne har udviklet forskellige rytmer, danse og remser som får elevernes fokus tilbage til læreren meget hurtigt. KIPP har opnået utrolige gode resultater, da eleverne i første klasse allerede læser på 3. klasses niveau, men selvom det har virket i belastede områder i USA, skal der noget andet til, hvis vi vil forbedre den danske grundskole. KIPP har givet mig meget at tænke over, specielt i forhold til diskussionen om heldagsskoler, disciplin og læreuddannelse.

Efter besøget med de fantastisk søde børn på KIPP fik vi frokost (Fandt noget, som IKKE indeholdte ost – en opnåelse i sig selv). Derefter tog vi ”monstertrucken” videre til Undervisningsministeriet i Washington, hvor vi efter flere gange at få alle alarmer til at ringe i security, (Jo, ligesom i lufthavnen) mødtes med Elisabeth (dejligt navn -mit mellemnavn) som fortalte os om de mange problemer, som USA står overfor med hensyn til blandt andet deres store frafaldsrate, som man forgæves har forsøgt at gøre mindre – dog uden held.

Meget af det vi snakkede om er de samme emner, som går igen i hele verden. Som et af de øverste emner ligger PISA-placeringerne (altså hvor godt eleverne klare sig i de forskellige lande) og der vil USA ligesom Danmark og resten af verden gerne rykke længere op at skalaen. Udover det snakkede vi om læreuddannelse, specialundervisning, online-undervisning og hvordan man vender forventningerne til skoler, eleverne og lærerne bliver tilpas ambitiøse at alle arter vil yde deres yderst bedste. Alt i alt en rigtig god dag som har givet mig meget inspiration til hvordan vi kan prøve at løse nogle af de problemer vi har i vores system.

Alle jer (deriblandt mig selv) som har fået deres udtræksfag til eksamen, og sikkert glæder sig til det – tillykke, og I må alle nyde jeres påskeferie!