Udskriv

Reform for forandring

Der er masser ting at tage fat på, hvis man vil sikre en folkeskole, der hitter blandt dens elever. Her kan du læse vores 10 punkter til fremtidens skole, du kan også downloade dem som pdf fil ved at klikke her.

 


En ny undersøgelse viser at omkring halvdelen af drengene med anden etnisk baggrund, er funktionelle analfabeter. Det er et tegn på, at vi i grundskolen stadig ikke formår at løfte elever med anden etnisk baggrund end dansk i grundskolen. Derfor foreslår Danske Skoleelever, at der på skoler med over 30 % elever med anden etnisk baggrund, oprettes et sprogcenter, som skal varetage modersmålsundervisning, dansk som andetsprog og danskundervisning til elevernes forældre. På den måde rustes både elevernes og deres familiers sprogkompetencer, som vil føre til bedre integration i skolen.


Vores samfund bliver mere og mere digitaliseret – offentlig service bliver håndteret på nettet, banken er digital og kommunikation forgår over Skype. Derfor skal undervisningen i grundskolen digitaliseres i en sådan grad, at skolen holder trit med resten af samfundet. En undersøgelse fra KMD viser at 33 % af eleverne ser en computer en gang om måneden eller mindre i deres undervisning. Dette tyder på en underprioritering af IT i skolen. Danske Skoleelever foreslår, at man opretter elevstyrede IT-grupper på alle skoler, som kan sørge for den kontinuerlige IT-udvikling, og at der afsættes en pulje, til efteruddannelse af alle lærere i teknikhåndtering og IT-pædagogik.


Motivation og lyst til læring, er afgørende for elevernes trivsel og indlæring i skolen. Derfor skal der skabes mulighed for, at den enkelte elev, kan sammensatte en del af sit eget skema, med fag som eleven synes er sjove og interessante, og som han/hun gerne vil opprioritere. Danske Skoleelever foreslår at man omrokerer timetalsblokkene for overbygningen, og således frigiver 20 % af det samlede timetal til valgfag. Disse valgfag skal oprettes i et samarbejde mellem skolens elever og skolens ledelse, og kan være alt fra motormekanik til litteraturhistorie eller billedkunst. Ved at vise eleverne at interesser og læring går hånd i hånd, bliver eleverne dygtigere og får ny lyst til at lære.


Inklusion er et emne der længe har optaget hele skolesystemet. Hvis vi skal skabe en skole for alle, er det vigtigt at vi også har plads til elever med specielle behov. På trods af gode intentioner for inklusionen, oplever vi dog at hverken lærere, forældre eller elever føler sig forberedt på den stigende inklusion. Danske Skoleelever foreslår derfor at staten opretter en lånepulje på 400 mio. kr., som kommunerne kan låne af til at efteruddanne lærerne i specialpædagogik, undervisnings-differentiering og dialog, samt oprette tolærerordninger i de belastede klasser. Når inklusionstiltagene er blevet gennemført, kan kommunerne betale staten tilbage med de midler, der er sparet fra specialundervisningsområdet.


Grundskolen er det første skridt på vejen til et liv og en karriere. Derfor er det essentielt at samfundet er integreret i skolen og at det er tydeligt for eleverne, at den undervisning de modtager, skal bruges i en jobfunktion. Det sker dog ikke altid – for mange elever kan det være svært at se, hvad de skal bruge deres undervisning til. Derfor foreslår Danske Skoleelever at man benytter sig af flere faggrupper i undervisningen, så sløjdtimerne bliver forstået af en håndværkeruddannet, undervisning i forskellige genrer i dansk af en forfatter, osv. Det kræver at fagmålene som er beskrevet i Fælles Mål bliver mere virkelighedsnære, så et mål for eksempel kunne være at eleverne både skal lære om økonomi i matematik og lave deres egen privatøkonomi. Det kræver at lærerne bliver uddannet i tværfaglighed, og at der fokuseres på et kompetenceløft af de allerede uddannede lærere indenfor dette område.


Lige så vigtigt det er, at eleverne kan se forbindelsen mellem det de lærer i skolen, og det arbejdsmarked de skal ud i, lige så vigtigt er det, at eleverne får afprøvet nogle af deres uddannelsesønsker, og set de muligheder arbejdsmarkedet til-byder. Derfor foreslår Danske Skoleelever at alle elever i overbygningen får mulighed for at komme i virksomhedspraktik i et af deres respektive valgfag, hvor de får mulighed for at se, hvordan deres fag bliver udmøntet i virkeligheden. På den måde oplever eleverne en sammenhæng mellem deres undervisning, deres uddannelsesønsker og arbejdsmarkedet. Ligeledes skal det være muligt at komme i brobygning i en virksomhed i 9. klasse.


Når eleverne efter 9. klasse skal vælge ungdomsuddannelse, og dermed fremtidig karrierevej, har de brug for viden om og erfaring med uddannelsessystemet. Desværre udebliver den viden ofte i systemet, hvor vejledningsfokus ligger på de svageste elever, og eleverne kun oplever et minimum af ungdomsuddannelserne, før de skal træffe et valg. Derfor foreslår Danske Skoleelever at der indføres 4 dages brobygning både i 7. 8. og 9. klasse, som bliver bundet til de forskellige uddannelsesretninger. Ligeledes skal alle elever have mindst 2 obligatoriske samtaler med deres UU-vejleder og introduceres til andre vejledende initiativer, såsom eVejledning.


Den danske grundskole skal ikke bare gøre eleverne fagligt dygtigere, den skal også ruste eleverne til at være en del af samfundet, tage ansvar og deltage aktivt i demokratiet. Præcis derfor er det altafgørende at vi fokuserer på elevernes inddragelse i undervisningen, så de er rustede til demokratiet. Demokrati kan ikke læres, det skal opleves, og derfor foreslår Danske Skoleelever at der igangsættes forskning i konkrete redskaber til at inddrage eleverne, så lærerne i højere grad er rustede hertil. Ligeledes skal vilkårene for elevrådene forbedres igennem en ny elevrådsbekendtgørelse, der udvider deres spillerum og økonomiske rammer.


I løbet af de sidste 10 år, er verden blevet mere og mere globaliseret, og dette bør den danske grundskole afspejle. Den globale konkurrence om jobmarkedet spidser til, og det skal skolen være klar til at håndtere. Derfor skal undervinsingen i grundskolen forberede eleverne på, at det ikke længere er nok at kende til Danmark, men også forståelsen for andre lande og kulturer er afgørende i den globale konkurrence. Danske Skoleelever foreslår at der i Fælles Mål skrives ind, at alle klasser på mellemtrinnet skal påbegynde et samarbejde med en klasse fra et andet land i faget engelsk, som skal indeholde kulturforstående elementer, og som kan munde ud i en studietur.


Den nuværende evaluering i grundskolen er et udtryk for en forældet opfattelse af hvilken rolle evaluering skal spille i en læringssituation. En australsk undersøgelse af uddannelsesforskeren John Hattie har vist at elevernes egen bevidsthed om deres faglige niveau og udvikling er afgørende for deres indlæring. Vi skal væk fra kun at have karakterer som evalueringsredskab, og sørge for at karakterne bliver nuanceret af elevernes egne målsætninger indenfor hvert fag. Danske Skoleelever foreslår at eleverne i langt højere grad evaluerer sig selv, og sætter deres egne målsætninger, som skal tydeliggøre deres faglige udvikling og dermed gøre eleverne fagligt stærkere.