Udskriv

Trivsel på spil

Gode relationer og fælles forståelse er forudsætningen for et sundt undervisningsmiljø og social trivsel. Samtidig byder hverdagen i og omkring skolen uundgåeligt på situationer og konflikter, som udfordrer relationerne og trivslen.

Dialogværktøj skaber forståelse

Derfor har Danmarks Lærerforening, Skole og Forældre, Danske Skoleelever og Skolelederne i et tæt og lærerigt samarbejde udviklet dialogværktøjet Trivsel på spil. Formålet med Trivsel på spil er at forebygge vanskelige situationer ved at skabe forståelse for forskellige synspunkter og få skabt et godt udgangspunkt for at agere konstruktivt og positivt over for hinanden.

Formuler en fælles løsning

I Trivsel på spil skal dialogens deltagere forholde sig til et fiktivt dilemma, hvor de involverede personers trivsel og relationer er sat på spil. Sammen skal deltagerne forsøge at formulere en fælles løsning, som de vil kunne trives med, hvis en lignende situation skulle opstå i virkeligheden.

Trivsel på spil består af:

• En generel introduktion med overblik over materialets forskellige dele.

• 15 forskellige dialoger med hver sin dilemmasituation ud fra et tema, der typisk kan udfordre den sociale trivsel. Se oversigt her på siden.

• En køreplan til hhv. en kort dialog (ca. 30 minutter) og en lang dialog (ca. 45-60 minutter), som dialogens ordstyrer kan følge trin for trin for at nå frem til et konkret resultat inden for den afsatte tid.

• Et inspirationskort til valgfri afbenyttelse som supplement til dialogen.

Download Trivsel på spil

Trivsel på spil er gratis og henvender sig til forældre, lærere, de større elever samt skoleledelsen og -bestyrelsen. Det kan bruges i alle anledninger, hvor det er relevant at få talt om, hvordan man vil forholde sig til specifikke dilemmaer. Værktøjet kan downloades til fri afbenyttelse her på siden.

Om Trivsel på spil

Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning, og med Trivsel på spil håber ministeriet og de fire foreninger at kunne medvirke til at mistrivsel, misforståelser og mobning gennem åbne og forebyggende samtaler.

Download Trivsel på spil

Introduktion til Trivsel på spil
Køreplan til kort dialog
Køreplan til lang dialog

Dialog 1 som pdf fil
Dialog 2 som pdf fil
Dialog 3 som pdf fil
Dialog 4 som pdf fil
Dialog 5 som pdf fil
Dialog 6 som pdf fil
Dialog 7 som pdf fil
Dialog 8 som pdf fil
Dialog 9 som pdf fil
Dialog 10 som pdf fil
Dialog 11 som pdf fil
Dialog 12 som pdf fil
Dialog 13 som pdf fil
Dialog 14 som pdf fil
Dialog 15 som pdf fil

Inspirationskort til Trivsel på spil